Gennembrud for brug af CC i musikverdenen: Pilotsamarbejde med SACEM (det franske KODA)

Skrevet den 10/01-12 af villum

I dag kunne CC’s globale hovedkvarter annoncere en nyhed af de helt store; nemlig at CC er gået i samarbejde med SACEM, det franske indsamlingsfirma som svarer til danske KODA, omkring en 18 måneder testperiode, hvor franske sangskrivere kan få lov til at bruge CC’s tre non-kommercielle licenser til udgivelse af deres musik – præcis som alle danske, svenske og hollandske sangskrivere kan gøre det som følge af samarbejde mellem CC og disse landes respektive indsamlingsfirmaer.

Dette er et meget stort gennembrud på musikområdet for Creative Commons (og for sangskrivere generelt), idet Frankrig er det første såkaldte major territory – altså i musiktermer store land i verden – som anerkender Internettets styrker for musikskabere, og som ønsker at give deres medlemmer friheden til i højere grad selv vælge hvordan de ønsker at udgive deres musik.

Det forventes således at denne nyhed vil være med til at flere indsamlingsfirmaer rundt omkring i verden vil igangsætte lignende tiltag.

Læs hele nyheden på Creative Commons internationale blog.

Nyt stærkt søgeværktøj for CC-værker

Skrevet den 07/01-12 af villum

Vore kollegaer i CC Korea har netop lanceret et særdeles stærkt nyt værktøj ved navn Let’s CC, som i praksis er en udvidet søgemaskine som fungerer som samlende portal for en lang række meget store databaser for CC-licenseret materiale. Således hiver den data fra CC’s egen Search, men også fra tjenester som Flickr (billeder), YouTube (video), Jamendo (musik) m.fl. – og mange flere tjenester vil blive tilføjet i den næste tid.

Således er der nu et velfungerende bud på en næsten alt-inkluderende søgemaskine (som alternativ til eksempelvis Google’s CC-søgning, som er tilgængelig via deres avancerede indstillinger, men som de færreste mainstream-brugere kender til).

Prøv Let’s CC her (og læg et bogmærke!).

Journalisthøjskolen tager Creative Commons til sig

Skrevet den 05/12-11 af villum

Den særdeles anerkendte danske Journalisthøjskolen har taget Creative Commons til sig på intranettet på deres hjemmeside, hvor undervisere der uploader til organisationens elever nu kan vælge at bruge åbne licenser på deres materiale. Dette er naturligvis et tiltag som vi byder særdeles velkomment, og som sætter et godt eksempel for ikke blot eleverne, men også for landets øvrige uddannelsesinstitutioner om at tage vidensdeling og åbne politikker til sig.

Læs mere om Journalisthøjskolen her.

Creative Commons for alle

Skrevet den 03/12-11 af peterleth

Ny bog vil gøre det nemt at være lærende, kreativ og på den rigtige side af loven

“Creative Commons for alle” er titlen på en ny bog, som har til formål at give lærere, studerende og elever en digital dannelse, der sikrer deres frihed til at lære og agere i deres eget liv, og som samtidig hverken krænker andre eller bringer personen selv i problemer. Det er jo Creative Commons i en nøddeskal; at vi har et redskab, der både sikrer individet og de kreative fællesskaber.

Da jeg selv er forfatteren til bogen vil jeg afstå fra at anmelde bogen, men vil i stedet gerne have lov til at give dig et par uddrag og knytte et par ord om bogen med på vejen.  Men lad os starte med de hurtige informationer.

Fakta

“Creative Commons for alle” er skrevet af Peter Leth, udgivet af Lær IT under CC-By-Nc-Sa. Udgivelsen er støttet med Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Bogen er på 154 sider og kan hentes som pdf her. Bogen kan også bestilles som rigtig bog her. Sammen med bogen er der lavet et mind map med referencer, materialer, noter, kommentarer, ekstra baggrundsstof og et komplet undervisningsmateriale. Bogen kan også læses online på Issuu eller her nederst i dette indlæg.

Anmeldelse af bogen

Du kan læse og skrive kommentarer til bogen med hashtagget #ccbog på Twitter. Bogen er pt. også anmeldt på Folkeskolen.dk (23.nov.11)

Et par ord om bogen

Lad mig starte med et uddrag fra bogens bagside: ”internettet har skabt en infrastruktur, hvor alle kan deltage uden at spørge om lov” (Joi Ito, tidligere CEO hos Creative Commons)

”Forestil dig en verden, hvor hvert menneske på jorden, har fri adgang til summen af al menneskelig viden” (Jimmy Wales, Wikipedias grundlægger)

Med disse to citater fortsætter jeg med kommentaren ”nye teknologier giver mennesker nye muligheder for at lære. …men loven står ofte i vejen. Ved at kende til Creative Commons slår vi tre fluer med ét smæk: Vi udnytter internettets potentiale, vi sikrer adgangen til enorme mængder viden og vi undgår problemer med ophavsretten. Dermed har vi 400 millioner nye muligheder for en bedre IT-didaktik i folkeskolen. ” (bagsiden) Tallet 400 millioner refererer til antallet af åbne materialer som tjenesten Yahoo Site Explorer og Flickr havde tilsammen ved udgangen af 2010. (se side 46 i The Power of Open)

Dermed er bogens ærinde skitseret, nemlig at få fortalt den gode historie om dette enorme videnspotentiale, der blot venter på at blive kendt af lærere og studerende. For lærerne er det en ressource, som de kan benytte til både at skabe en rigere undervisning og til at re-didaktisere deres fag i forhold til en mere udbredt grad af it-didaktik. For de studerende skaber vi adgang til en ressource, som de kan benytte til deres egne produktioner, rapporter, præsentationer, webaviser, hjemmesider, blogs, billedfortællinger, lydmontager, radioudsendelser, film og teaterstykker og alt det andet som de producerer. Og endelig så er det Creative Commons jo også det aktive værktøj til lærere og studerende til at sikre en tryg og fleksibel videndeling med andre.

Seks kapitler – seks fokusområder

Den gode historie, altså at vi har alt hvad vi fagligt kan ønske os, er skruet sammen af seks kapitler og en række ekstra ressourcer. Kapitel 1 tegner et didaktisk portræt af en læringsproces, der inddrager it og andres viden til elevens refleksioner og produktioner, for hvad ville en skole være, hvis den ikke kunne bygge sin undervisning og sine aktiviteter på viden? kan man sige. Derefter en gennemgang af ophavsrettens væsentligste paragraffer, for at give læseren et overblik over de steder, hvor ophavsretten konflikter med den ønskede didaktik. Bogens tredje kapitel gennemgår Creative Commons, de fire betingelser og de deraf seks afledte licenser, og (be-)viser hvordan Creative Commons er midlet til at nå målet om den ønskede didaktik.

Herefter bliver bogen et opslagsværk, for i bogens fjerde kapitel gennemgår vi en lang række tjenester og hjemmesider, som har fagligt interessante mediesamlinger eller værktøjer, fx Flickr der med sine mere end 200 millioner billeder er et centralt omdrejningspunkt i mange situationer, men også mindre samlinger er taget med, hvis de vurderes at ramme et fagligt behov, fx danske Biopix, hvor eleverne kan finde dyrene efter deres danske navn, eller Nasa images, hvor vi også kan få en række unikke optagelser.

Femte kapitel er lærerens værktøjskasse. Her er opgaven; hvordan lærer vi vores elever at kende til ophavsret og Creative Commons på en enkel og sikker måde? Sammen med dette kapitel er der lavet en række undervisningsmaterialer som læreren kan hente og bruge i undervisningen. Dermed håber jeg, at vi kan pakke læreren så godt ind, at vi også konkret får lærerne til at gå i gang med at formidle Creative Commons’ muligheder, hvilket for mig er en naturlig del af den digitale dannelse vi som lærere skal tilstræbe hos vores elever.

I bogens sjette og sidste kapitel er det skolekulturen der er til behandling. Kapitlet er rettet mod lærere, ledere og beslutningstagere. Her rettes blikket mod ledelsen, som jo har en central rolle, når skolekulturen står for skud, men også udgivere af undervisningsmaterialer og forlag i det hele taget får her et par ord med på vejen.

Dermed er vi kommet hele vejen. Vi kender lovens vilkår og ved hvor den konflikter med læringsprocesserne. Via Creative Commons får vi et værktøj til at komme uden om disse forhindringer, og vi lærer at benytte disse CC-licenserede materialer som forbruger og som producent.

Afsluttende bemærkning

Hver dag har vi ideer og oplevelser som vi vil dele med hinanden. Vi producerer informationer og vi reflekterer over andres. Disse vigtige aktiviteter kan risikere at komme i klemme af juridiske faktorer, hvis vi ikke er klædt på til at agere ordenligt. I det forhold er Creative Commons midlet. Målet er at vi kan tænke og udtrykke os frit; at vi kan blive klogere elle være som vi er.

Creative Commons er for alle – men bogen fokuserer primært på undervisere. De skal gerne lægge grundstenen til den digitale dannelse hos eleverne.

“Internettet giver os forbindelser, værktøjer og informationer. Læreren giver det mening, mål og perspektiver”

/ Peter Leth

Sharing is Caring: Særdeles positive fremtidsperspektiver for museumssektoren

Skrevet den 21/11-11 af villum

Creative Commons Danmark’s ene Public Lead, Martin von Haller Grønbæk, deltog med oplæg i den ambitiøse ‘Sharing Is Caring: Digitized Heritage For All’-konference d. 11. november i København. Her var temaet at diskutere fremtidens kulturarv set fra danske museers vinkel, og han kom derfra med en meget positiv opfattelse af de danske aktører og institutioners syn på deling og fremtiden; nemlig at der generelt var konsensus omkring at fremtidens museer skal være med til at præge og bidrage til samfundet ved i stigende grad at gøre materialer tilgængeligt via åbne licenser.

Martin har skrevet en mere uddybet blog-post med hans tanker om arrangementet, herunder hvordan denne åbne tilgang endvidere vil styrke disse institutioners forretningsmæssige grundlag. Læs hans blog post her.

Nyt radioprogram om Creative Commons og åben musik

Skrevet den 25/10-11 af villum

Aarhus Studenterradio lancerer i denne uge et nyt radioprogram, som har til formål at sætte fokus på Creative Commons og åbent licenseret musik; altså musik som giver musikfans lov til at dele den med hinanden. Bag programmet står Kenneth Larsen, som studerer informationsvidenskab på Aarhus Universitet, og desuden er musiker og nu altså radiovært.
Programmet vil dels diskutere Creative Commons som emne, og herudover spille masser af musik, som efterfølgende kan downloades frit og lovligt fra programmets hjemmeside.

Programmet sendes hver tirsdag kl. 19 på Aarhus Studenterradio (98,7 FM i Aarhus) og kan i resten af landet høres via online stream via radioens hjemmeside, hvor gamle programmer også kan findes, hvis man misser det i live-udgaven. Første program i rækken sendes i aften, tirsdag d. 25. oktober 2011.

Følg Kenneth og programmet på Twitter.

Næste CC Salon Copenhagen: Creative Commons fra bunden og op

Skrevet den 06/10-11 af villum

Creative Commons Global Summit 2011

Skrevet den 18/08-11 af villum

Det er med stor glæde at vi kan annoncere Creative Commons Global Summit 2011, som nu er åben for deltagerregistrering.

Creative Commons Global Summit vil finde sted i løbet af tre hele dage fra 16.-18. september i Warszawa, og afholdes af CC Polen.
Dette års tema er “Powering an Open Future”. Nu hvor CC går ind i sit andet årti, vil prominente tænkere fra fælled-bevægelsen på verdensplan – inklusiv Sir John Daniels fra Commonwealth of Learning, Melissa Hagemann fra Open Society Foundations, CC bestyrelsesmedlem Lawrence Lessig og CC Chief Executive Officer Cathy Casserly – vil samles i selskab med CC’s ansatte, eksperter fra det globale CC-afficiale netværk og andre interesserede for at overveje, “Hvor skal vi hen nu?”

Et af de centrale elementer ved eventet bliver heldagsarrangementet CC Festival lørdag d. 17. september. Denne offentligt tilgængelige dag vil indeholde en bred vifte af paneler, workshops, oplæg og en CC visual arts udstilling, som viser noget af det bedste fra verdens fælled. Festivalen vil indeholde sessioner omhandlende nøgleområder for både CC og lignende communities verden over, inklusiv indenfor uddannelse, forskning, statskundskab, data, erhverv og GLAM-sektoren (gallerier, biblioteker/libraries, arkiver og museer). Festivalen vil om aftenen blive opfulgt af en CC Salon og et event med musikalsk remix-kreativitet.

Creative Commons Global Summit vil også fungere som stormøde og planlægningsforum for selve CC fællesskabet, indeholdende regionale møder, juridiske debatter, community planlægning, træningsworkshops og generelle diskussioner og strategiske betragtninger omkring store temaer for de næste 10 år af CC, inklusiv den nye 4.0 licensversionering. CC bestyrelsen deltager også i forsamlingen for at mødes med fællesskabet og deltage i diskussionerne.
Creative Commons Global Summit er en chance i hele commons-fællesskabet for at kommunikere, fejre og skabe forbindelser. Vi håber så mange som muligt fra offentligheden har lyst til at deltage.

For mere information og for at registrere dig, så besøg Global Summit wikien.
Creative Commons Global Summit er gratis at deltage i, men kræver forudgående registrering.

Internettet, sociale medier og social retfærdighed

Skrevet den 03/08-11 af chulu

Mellemfolkeligt Samvirke præsenterer i samarbejde med Creative Commons Danmark et debatforløb om internettet og sociale medier i et globalt udviklingsperspektiv.

12.-14. august afholder Mellemfolkeligt Samvirke den musikalske og politiske festival Fair Fælled. I den forbindelse har Creative Commons Danmark et spor i festivalens DebatLounge.

Debatten tager udgangspunkt i det potentiale internettet og sociale medier rummer for at fremme udviklingen mod global social retfærdighed.

Muligheden for at kommunikere og dele viden og kreativt indhold danner grobund for, at spirende demokratier og nye økonomier verden over kan slå rod og vokse sig sunde og bæredygtige.

En væsentlig begrænsning på denne udvikling er imidlertid ophavsretten. Ophavsretten er beregnet til at begrænse deling af information og lægger således et juridisk låg på det potentiale internettet tilbyder.

Creative Commons er et forsøg på, gennem en række let forståelige licenser, at gøre ophavsretten kompatibel med internettet og måden vi deler indhold gennem sociale medier. Det er en serie af licenser som i udgangspunktet gør det muligt for alle at dele indhold, samtidig med at skaberne bevarer rettighederne til det.

Henrik Chulu vil introducere Creative Commons’ licenser og sætte dem i perspektiv til den globale kulturelle udvikling. Henrik Chulu skriver på Fri kultur og er freelance kommunikationskonsulent.

Solana Larsen vil fortælle om hvordan Global Voices bl.a. ved hjælp af Creative Commons gør det muligt for hundredevis af bloggere verden over at få deres stemme hørt på tværs af sprogbarrierer og traditionelle mediehierarkier. Solana Larsen er ansvarshavende redaktør på Global Voices.

Tomas Krag vil fortælle om to de kollaborative bogprojekter Wireless Networking in the Developing World og Bypassing Internet Censorship, som er blevet til gennem såkaldte booksprints og udgivet på Creative Commons licenser. Tomas Krag er grundlægger af wire.less.dk og tidligere CTO i Refugees United, en online genforeningsplatform for flygtninge.

Tid
Søndag d. 14. august fra kl. 15.45 til 16.30.

Sted
DebatLounge, Fair Fælled, Fælledparken

Misbrug af et Creative Commons licenseret værk

Skrevet den 25/07-11 af vonhaller

Image via CrunchBase

 

Ingen kunstner ønsker sit værk misbrugt. Creative Commons licenser giver derfor også mulighed for, at en kunstner forhindrer misbrug af sit værk, selvom kunstneren stiller værket til rådighed under en åben Creative Commons licens.

Udfordringen ligger imidlertid i at definere begrebet ”misbrug” og i at balancere på den ene side hensynet til ”objektive” regler, der giver en potentiel bruger af værket en så tilstrækkelig høj grad af forudsigelighed i relation til, om hun må anvende værket, at man så også tør at gøre dette, og på den anden side hensynet til, at kunstnerens ”subjektive” følelser og fornemmelser for, hvor hendes grænse for misbrug går. Herudover er der så diskussionen om, hvorvidt retten i et åbent og demokratisk samfund til at kunne benytte informationer og indhold i den åbne debat skal trumfe hensynet til den enkelte rettighedshaver og dennes ”følelser”.

Langt de fleste kunstnere, som vælger at frigive et værk under en Creative Commons licens, vælger at opretholde det vilkår, at brugeren altid skal navngive kunstneren i forbindelse med anvendelse af værket. Man kan dog – og nogen kunstnere gør dette – også vælge at frigive værket uden, at det er en betingelse for anvendelsen, at kunstneren bliver navngivet. Dette er imidlertid undtagelsen, hvilket skyldes, at både på det personlige og på det rent økonomiske plan, er det afgørende, at brugere af værket også i senere led altid får kendskab til, hvem der i første instans er ophavskvinden til værket.

(I europæisk ophavsret opererer man med begrebet moralske rettigheder. Disse er rettigheder, som ophavskvinden tillægges i kraft af lovgivningen, og som aldrig kan fratages. Disse rettigheder findes i den danske ophavsretslovs § 3, og omfatter retten til at blive navngivet i overensstemmelse med, hvad god skik kræver, og et forbud mod at anvende værket på en måde eller i en sammenhæng, der er krænkende for ophavskvindens kunstneriske anseelse eller egenart. Disse rettigheder kan ikke frafaldes ved aftale, med mindre, at det sker i begrænset omfang. Forholdet mellem de moralske rettigheder og Creative Commons licenserne behandles ikke i dette blogindlæg.)

Image by groenbaek via Flickr

Image by groenbaek via Flickr

Det klare udgangspunkt i forbindelse med Creative Commons licenserede værker er således, at brugeren er forpligtiget til at navngive kunstneren, altså at kreditere værket, på den måde, der er angivet af kunstneren. Her fremhæves det, at det netop er kunstneren, der bestemmer, hvorledes vedkommende ønskes navngivet i forbindelse med for eksempel videredistribution af værket, som jo i vidt omfang er tilladt under alle Creative Commons licenser.

Den ret, som kunstneren har, og det krav, som kunstneren således stiller i Creative Commons licensen, om at kontrollere navngivelsen giver på ingen måde brugeren af værket, altså licenstageren en afspejlet ret til at anvende kunstnerens navn på en sådan måde, så andre brugere af værket kunne tro, at kunstneren godkender eller ”endorser” den konkrete anvendelse af værket og den konkrete sammenhæng, som det indgår i. Brugeren af værket må således på ingen måde anvende kunstnerens navn på en måde, hvor kunstneren tages til indtægt for noget som helst andet, end at kunstneren er ophavskvinden til værket.

Men udover, at kunstneren således har den ovennævnte kontrol med navngivelsen i forbindelse med den videre anvendelse af værket, har kunstneren, der vælger at frigive sit værk under en Creative Commons licens ikke yderligere mulighed for på subjektiv vis at diskriminere mellem forskellige former for anvendelse af værket. Dog med en afgørende undtagelse. I modsætning til, hvad der er mulighed for i forbindelse med de såkaldte open source licenser, som langt hen er vejen var forbilledet for Creative Commons licenserne, så giver Creative Commons licenser mulighed for at indsætte som vilkår, at brugeren ikke må bruge værket i kommerciel sammenhæng.

(Det kan så være en udfordring i sig selv at vurdere, hvornår der er tale om kommerciel anvendelse eller ej. Dette spørgsmål og svaret herpå er imidlertid ikke anderledes end det tilsvarende spørgsmål, som man må stille i forbindelse med kommerciel og ikke-kommerciel anvendelse af et varemærke, eller et patent, og i det hele taget i forbindelse med andre licensvilkår, hvor sondringen mellem kommerciel og ikke-kommerciel indgår. Creative Commons som organisation har også de sidste år bruget en hel del tid på at spørge brugerne af Creative Commons licenser rundt omkring i verden om, hvorledes sondring mellem kommerciel og ikke-kommerciel praktiseres, og om der er behov for yderligere sondringer i de fremtidige Creative Commons licenser.)

Udover sondring mellem kommerciel og ikke-kommerciel aktivitet, er der ikke andre muligheder i opbygningen af Creative Commons licenserne for at sondre mellem forskellige former for anvendelse af det Creative Commons licenserede værk. Man kan således ikke sondre mellem anvendelse i forbindelse med lovlig og ikke-lovlig aktivitet, mellem anvendelse på forskellige markeder eller i forskellige lande, anvendelse af forskellige personer, rige eller fattige, mænd eller kvinder, moralsk eller umoralsk anvendelse osv.

Denne begrænsning i mulighederne for at sammenstrikke sin Creative Commons licens skyldes flere forhold. For det første er udgangspunktet i forbindelse med Creative Commons licenser jo netop, at man ønsker at begrænse de restriktioner, som de forskellige værker underlægges. Flere valgmuligheder ville også give flere restriktioner.

For det andet mistes overblikket, og usikkerheden stiger, hvis der bliver mulighed for flere sondringer i forbindelse med licenserne. Dette gælder særligt, hvis der er tale om subjektive sonderinger, hvor anvendelsen eller forståelsen vil være forskellig fra kunstner til kunstner, og i høj grad også, når sondringerne bliver svære at håndtere juridisk. Det vil jo være imod alles interesser – på nær lige advokaternes – hvis man bliver nødt til at spørge en advokat og bede om hjælp til fortolkning af licensvilkårene i konkrete situationer, hver eneste gang, man skal anvende et Creative Commons licenseret værk.

Der er nok mange kunstnere, som bliver bekymret over, at de – som nævnt foroven – ikke kan kontrollere anvendelsen af deres værker i højere grad, end i relation til sondringen mellem kommerciel og ikke-kommerciel anvendelse. Dette er forståeligt, men nok ikke rimeligt, når man tænker nærmere herover.

For det første er det jo således, at kunstneren i vidt omfang har ret til at bestemme, præcis hvorledes man ønsker at blive navngivet i forbindelse med anvendelsen af ens værk. Dette betyder, at enhver form for forvirrende eller tendentiøs navngivelse af værket i forbindelse med en anvendelse, som kunstneren ikke sympatiserer med, kan påtales af kunstneren overfor brugeren med den konsekvens, at licensen til at anvende værket i sidste instans bortfalder.

For det andet må kunstnere – og kunstnere burde måske i særdeleshed have forståelse herfor – indse, at det er i alles interesse, at vi bevæger os væk fra en ”all rights reserved” kultur, hvor udgangspunktet altid er, at man skal bede om lov for at anvende indhold, til en kultur og en tankemåde, hvor delingen er udgangspunktet, og hvor så kunstneren med alle de muligheder, som Creative Commons licenserne giver, stadig i vidt omfang har kontrol med delingen.

Image via Wikipedia

Image via Wikipedia

Så kan jeg jo til sidst nævne et eksempel, hvor netop ovennævnte problemstilling kom frem. Det er muligt, at eksemplet er anekdotisk og ikke er udtryk for fakta, men som et tænkt eksempel illustrerer det efter min opfattelse udmærket problemstillingen.

En dansk kunstner, som i høj grad ikke sympatiserer med den siddende regerings holdninger, for eksempel til udlædningsdebatten, har i starten af 70’erne udgivet materiale i forbindelse med den daværende EF-debat, hvor udlændinge rent grafisk ikke portrætteres på en speciel flatterende måde. Nu ønsker vedkommende kunstner at forhindre, at dette materiale udgives som led i en akademisk behandling af danskeres forhold til fremmede igennem tiden.

Bør hun kunne forhindre dette? Hvis hendes materiale er udgivet under en Creative Commons licens (og idet vi forudsætter, at den akademiske udgivelse er ikke-kommerciel), vil hun ikke kunne forhindre dette, selvom hun ”subjektivt” måtte betragte udgivelsen i en akademisk sammenhæng som værende ”misbrug”. Og det er vel også rimeligt? I et åbent demokratisk samfund må – efter min opfattelse – hensynet til den frie debat stort set – med mindre at folks personlige sikkerhed er i overhængende fare – trumfe hensynet til respekt for den enkeltes ”ejendomsret”, hvilket man i vidt omfang kan betragte ophavsret som værende et udtryk for.

Ophavsretten er et ”monopol” på information, som aldrig må udstrækkes længere, end hvad der er absolut nødvendigt, primært af økonomiske årsager. Heldigvis er det således i Danmark, såvel som i andre lande, som er underlagt Den Europæiske Menneskerettighedskommission, at kommunikationsfrihed står over ophavsret.