100 millioner CC-billeder på Flickr, Social pris fra FSF og snigpremiere på RIP: A Remix Manifesto

Lørdag den 21 marts overskred den populære fotodelingstjeneste Flickr en magisk barriere: 100 millioner fotos under Creative Common licens. Billederne optræder i tusindvis af Wikipedia-opslag, i skoleopgaver og i dagspressen, og er glimrende eksempler på en brug af værker som ikke ville være sket uden vores standardiserede licenser. Flickr var blandt de første og bedste til at integrere CC og giver mulighed for vælge CC-licens per enkelt foto, og har en glimrende CC søgeside som inddeler resultater efter licens. Det betyder du kan lede efter mest interessante billeder af København under Navngivelse-licens, blot for at give et eksempel. Læs mere her, og se også denne analyse af fordelingen mellem licenser.

Denne weekend modtog Creative Commons Free Software Foundations Award for Projects of Social Benefit. Prisen gives til projekter som “målrettet og betydeligt gavner samfundet ved at anvende fri software, eller fri software bevægelsens idégods”. Tidligere er prisen givet til blandt andet Wikipedia, som lige nu er i fuld gang med at migrere til CC BY-SA licensen (takket være især FSFs arbejde)

“Det er en kæmpe ære. Creative Commons burde give en pris til Free Software Foundation og Richard Stallman, for Creative Commons ville ikke være muligt uden dem”, sagde Creative Commons’ underdirektør Mike Linksvayer ved overrækkelsen.

Hvilken bedre måde findes der at fejre prisen, FSFs 25-års jubilæetog og ikke mindst RMS end en med en kold FREE BEER? Fredag d. 27/3 arrangerer Creative Commons Danmark en visning af dokumentaren RIP: A remix Manifesto. Visningen starter kl. 21, og efterfølgende kan man fortsætte på Store Vega hvor remix-virtuosen Girl Talk spiller. Du kan læse mere om begivenheden i flyeren her. Happy Hacking!

Foto “Birds in the Wintertime” af Stig Nygaard – billedet har højeste “interestingness” bland CC:BY licenserede billeder af “København” på Flickr.

Leave a Reply

Your email address will not be published.